Råd om fasanudsætning
Mød os på Facebook
Vi anbefaler at man har kraftfoder med i foderblandingen til fuglen er ca 15 uger.
Hvis man ønsker at bruge andet kraftfoder så skal de have en "blød" overgang, ellers risikerer man at fuglene ikke vil spise det, med det resultat at de søger væk for at finde noget de hellere vil have.
Ligeledes skal overgangen til korn også ske gradvist. Der må IKKE være mug på kornet det kan fuglene blive meget syge af eller dø af. Vores overgang fra kraftfoder til valset/hele korn sker over ca 2-3 uger.
Fuglene skal spise ca. 1 spand á 20 L pr. 200 fugle pr fodertur. Der skal fodres morgen, middag og aften. Dvs 200 fugle skal have 3 spande om dagen. Når man kommer for at fodre skal man vurdere om der ligger foder. Hvis der gør det skal der trækkes lidt i fodret. Er der megen naturlig føde ved pladsen - mange insekter, bær, frugter, ukrudt frø eller lignende kan det have en voldsom indflydelse på deres foderindtag. Derfor er den en vurdering man må tage på stedet hvor meget foder man smider til dem. Hvis der er fuldstændig ryddet for mad når man kommer for at fodre, må fodermængden sættes op. HUSK at fuglen stadig vokser og skal sætte ny fjerdragt efter den er sat ud, så den skal have noget at leve af.
Indledning:
Der findes lige så mange meninger om udsætning af fasaner som der findes personer der sætter fasaner ud, men vi bliver jævnligt spurgt om hvordan vi gør og hvad vi vil anbefale, derfor vil vi her komme med vores bud på hvordan vi mener man vil få bedre resultater med sin udsætning og dermed bedre jagtudbytte.
Det er altid en god ide at lytte til hvad andre siger og gør, men det er mindst lige så vigtigt at gøre sig sine egne erfaringer. Hvad der virker for andre er jo ikke sikkert virker på det terræn man har.
Så lyt, lær, sortér og drag dine egne erfaringer, så er du kommet et langt stykke ad vejen.
Udsætning:
Vi vil helt klart anbefale danske fugle, dette er ikke kun for at promovere vores eget opdræt, men de danske fugle er normalt mere stationære i hele sæsonen end udenlandske fugle. Det er det vi hører fra folk som vi omgås inden for branchen.
Vand:
Når i skal hente jeres fugle eller får dem leveret, så sørg for at det bliver så tidligt på dagen som muligt. Det er jo sommer, og det kan være meget varmt allerede fra morgenstunden, så for at undgå dehydrering skal man sørge for at der er nem adgang til vand på udsætningspladsen. Glem nu ALT om én vanddunk eller eet vandkar til 500 fugle. Hvis I bruger dunke med drikkenipler skal der være minimum 4 nipler/dunk, og én dunk/100 fugle, så 500 fugle skal have 5 dunke - minimum.
De første par dage lægger man et smalt foderspor, så fuglene kan se hvor der ligger mad. Efter en periode laves et bredere og længere foderspor. Stadigvæk med den fodermængde man er kommet frem til. Husk at flytte foderspor lidt til siden en gang i mellem, for at det ikke er det samme smat de skal gå og spise i.
Udsætningspladsen:
Man kan evt komme elektrolytter i vandet de første par dage, eller i perioder hvor det er meget varmt. Elektrolytter hjælper med re-hydrering. Elektrolytter kan købes som tilsætningsstof eller man kan lave det selv med salt og sukker. 1 tsk salt og 1 spsk sukker til 1 L vand. Ryst dunken når du kommer forbi den for at det ikke bundfalder.
Hvis man fodrer for smalt risikerer man at fuglene piller hinanden. Dette ses klassisk ved at der er blod i halefjer eller der ligger blod dryp på pladsen.
Vanddunke eller kar skal være rene. Vores anbefaling er dunke med nipler da de er nemmere at holde rene da fuglene ikke kan bade og/eller besørge i vandet.
Der skal være natsidde i nærheden, dvs høje lidt tætte træer hvor fuglene kan flyve op til natten fx nåletræer.
Fingerregel - hvis DU ikke vil drikke af det, hvorfor skal fuglen så?
Der skal være skjul i bunden fx krat/buske/vildager hvor de kan løbe i skjul for rovdyr og kraftig regn.
Der skal ALTID være adgang til vand. Hvis der ikke er vand vil fuglene ikke være på pladsen.
Der skal være åben plads hvor der er sol og hvor de kan støvbade.
Lad en kloropløsning stå i dunken et par dage. Tøm den, hæld et par håndfulde perlesten i dunken og ryst den godt så kalken bliver slået af. Skyl dunken grundigt - den må ikke smage af klor bagefter.
Mad:
De første par uger efter udsætning vil vi anbefale at man anvender samme foder som de har fået hos opdrætteren. Husk at bestille dette sammen med fuglene, ellers er det ikke sikkert at opdrætteren har nok hjemme.
Udsætningsmetode:
I perioder med regn må pladsen IKKE kunne stå under vand eller området være fyldt med vandpytter. Resultatet kan være sygdom - høj dødelighed.
Hvis der har været gabes på udsætningspladsen i tidligere år, så undgå helst at bruge pladsen, da det er lig med gabes udbrud i din udsætning. Hvis fuglene får gabes vil det tage længere tid for fuglene at blive fuldt udviklet i størrelse og fjerdragt - det vil altså tage længere tid før fuglene er skydeklar som pæne fugle.
Der findes flere måder at sætte ud på.
Rengøring af dunk:
1. åben engelsk voliere
- fordele:
God samling på fuglene
Let at overskue
Beskytter delvist mod 4 benede
Fuglene vænner sig hurtigt til pladsen.
- ulemper:
Højere risiko for fjerpilning da fuglene kommer til at gå tættere sammen.
Højere smittepres grundet mere koncentreret gødningsmængde.
Fuglene har sværere ved at flygte ved rovdyr angreb - både ved 4 benede og flyvende.
Fuglene kan have svært ved at finde ind igen, hvis de er fløjet ud, alt efter indgangssluser.
2. udsætning bag strømhegn
- fordele
Fuglene kan frit løbe ud og ind af pladsen.
Dermed mindre smittepres.
Mindre risiko for fjerpilning.
Kan nemt komme væk ved rovdyr angreb.
Let og hurtigt at lave/flytte
Delvist beskyttet mod 4 benede rovdyr.
- ulemper
Lidt svær at overskue.
Fuglene kan sprede sig hurtigere.
Kan kræve mere inddrivning.
Kræver længere tilpasning.
3. udsætning bag strømhegn og let sammenrulleligt hegn (fx hønsnet)
- fordele
God samling på fuglene.
Let at overskue.
Beskytter delvist mod 4 benede.
Kan nemt pakkes sammen og flyttes.
Flytning af hønsenettet efter en uge eller to, og så har man fordele fra pkt. 2
De vænner sig hurtigt til pladsen.
- ulemper
Når hønsenettet er fjernet som pkt.2
Uanset hvilken metode man ønsker at benytte sig af, så er det vigtigt at man altid har en stille og rolig måde at bevæge sig rundt på. Ingen hidsige farver på tøjet og lad hunden blive i bilen, hvis den absolut skal med, med mindre man har styr på sin hund.
Inden udsætning er det VIGTIGT at man regulerer rovdyr. Tænd strømhegn 14 dage før man sætter fugle ud. Træk en ekstra tråd ud i 90 grader fra strømhegnet for at give ekstra effekt af strømhegnet.
Vær omhyggelig med valg af udsætningsplads - start evt allerede lige efter jagtsæsonen med at lave ny udsætningsplads eller forbedre eksisterende udsætningsplads.
Hvis du opdager at dine fugle tidligt finder et andet sted at være, skal du overveje om du har valgt et forkert sted til din udsætning.
Jo flere mærkelige ting du sætter op for at skræmme rovtøj væk, jo større er chancen for at du skræmmer fasanerne væk.
Prøv at få en fast rytme i din fodring. Er man flere så aftal en fast rytme som alle følger.
Få forbedret biotopen i stedet for bare at snakke om det. Prøv om I kan forbinde vildtager, levende hegn mv i cirkler, sådan at fuglene bliver ledt tilbage til udgangspunktet i stedet for ledelinjer der bare leder ud af terrænet eller væk fra udsætningerne.
Fuglene kan finde på at følge solens vandring på himlen - dvs at de fx går ud mod øst om morgenen og følger solen sydover og kommer hjem i vest - eller smutter mod vest, hvis der ikke er noget som leder dem tilbage.
Når fuglene er 12 - 14 uger kommer de i lømmelalderen - de vil ud og se verden, og her er det vigtigt at man får drevet fuglene hjem hvor man gerne vil have at de skal være. Det er en balancegang man skal finde. Man kan have en udsætningsplads der opfører sig eksemplarisk og en hvor man skal drive "konstant".
Løsning: Bedre biotop, mindre fugle på pladsen.
Resultatet bliver efter arbejdsindsats. Har man mulighed for megen pasning bliver resultatet bedre end hvis man kun kommer en gang om dagen og aldrig driver.
Som konsortie eller "hobby" skal man nok ikke forvente samme resultater som i et professionelt jagtvæsen, med mindre man har terrænet og tiden til det. Dermed ikke sagt at man ikke kan lave fremragende resultater som konsortie eller hobby, for det kan man selvfølgelig godt, men man kommer ikke sovende til gode resultater.
RikkesFasan.dk © 2010